På rundtur i Hue.
 
Skrevet 31/3 i Hoi Anh.
 
Vi blev afhentet af vores guide til tiden, så det var godt at børnene havde været så kvikke til at stå op, tage tøj på og spist en god morgenmad. På dette hotel er specielt mangoen rigtig god så Marie-Louise er vældigt tilfreds. Nudler er der også nok af, så Victoria har det også helt fint, frisklavede omeletter er heller ikke af vejen. Det giver en noget at tænke over vedrørende den hjemlige morgenmad.
 
Vi blev kørt ud til en af de dragebåde jeg og Pernille havde set dagen før. Vi var måske lidt betænkelige da vi så landgangen og hvordan Hanne skulle komme der ud, men et par friske vietnamesere til at støtte og en ekstra planke, så gik det såmænd fint. Vi sejlede så herfra ned af Duftenes Flod, først hen at se nogle maleriske fiskerbåde, men som guiden bemærkede meget fattige mennesker, og derefter hen til et buddistisk tempel, hvor vi kunne betragte munkene i deres arbejde.
 
Vi har vores egen dragebåd. Dragebåd med beplantning ned af Duftenes Flod.
Yin og Yang nyder udsigten på floden. Maleriske fiskerbåde/huse på floden.
 
Guiden fortalte at i Vietnam er buddistiske munke vegaterer i modsætning til visse andre lande, hvor det er i orden at spise kød. Således havde dette kloster i sin tid en munk, der hver dag gik ud fra klosteret og gav sin mor noget kød, fordi hun var så fattig. selv holdt han sig strengt til vegetarisk kost, men da det rygtedes at han købte kød blev de andre munke forargede og troede han brød reglementet. De anklagede ham for dette men da og forstødte ham, men da de senere fandt ud af den rette sammenhæng blev han ophøjet til en buddha for sin fine indsats overfor andre mennesker.
 
Det er rarest at gå i skyggen. En helligdom
Unge munke laver lektier selv i middagsheden. Pernille og en bonzai. Flere i baggrunden.
Tid til en bøn. Udsigt fra klosteret over Duftenes Flod.
 
Fra dette kloster kørte vi hen til citadellet, hvor vi fik den store rundvisning. Vores guide var meget vidende og fortællende og ville rigtigt gerne give et godt indtryk af den vietnamesiske historie baseret på kongerne og kejserne. I Vietnam var man konge sålænge man var levende og når man så døde blev man kejser. For mig at se en lidt spøjs skelnen, men hænger nok sammen med den respekt der er for de døde.
Historien om citadellet og alle dets bygninger kan læses bedre og mere korrekt andre steder, så det skal jeg ikke trætte eventuelle læsere med, men blot bringe nogle billeder. Meget er ødelagt under Tet offensiven i Vietnamkrigen, så der er kun enkelte af husene der står tilbage, men meget er under genopbygning. Guiden, mente at når vi kom igen om 8-10år ville alt være restaureret til oprindeligt udseende. Det vil blive et imponerende skue.
 
På vej til indgangen. På vej ind til en modtagelsesbygning.
Under genopbygning. Her er de nået noget længere med taget.
 
dfgdfg