Vi slapper af i Mai Chau.
 
Mai chau 08:40
 
Sidder og betragter de disede bjerge, og rismarkerne mens dette skrives.
I går aftes efter middagen, var der underholdning med lokale danse og sang, hvilket var ganske fornøjeligt. Børnene var trætte så de faldt fra undervejs.
 
Lokal aftenunderholdning i Mai Chau Morgenvandring til den lokale drypstenshule.
Thanh og jeg havde aftalt at mødes i morge kl. 6 for at gå en tur op i bjergene, og Pernille ville også gerne med, så i morges kl 5:45 ringede vækuret og vi drog afsted i den tidlige morgen. Selve turen op af bjerget var ganske let og tilgængelig, da der var trapper hele vejen op, så det svarede til en god tur op ad Møns klint men svedendes varmt blev det. Thanh fortalte at bønderne bringer deres bøfler op i bjergene ad sådanne trapper, og så kan de gå rundt deroppe en uges tid uden at man behøver bekymre sig så meget om at de skulle rende væk.
På toppen var der en hule, med drypsten og vi fik lige et kig ind i den, men havde ikke taget en lygte med, så vi lavede bare et kig ind i den.
 
Det er ganske interessant at tale med Thanh om livet et Vietnam, hans indstilling er, at så mange som muligt skulle have en bil, selv har de 3 i hans familie; men hvor og hvordan de skal være der, ser ikke ud til at bekymre ham så meget. Han hører til i den velstående del af borgerskabet, og er glad for at have fået den uddannelse han har. Som han siger, måtte hans forældre og bedsteforældre slide rigtigt hårdt i det; men selv har han et rimeligt let liv.
Interessant nok fortæller han at man må betale for uddannelse og læge/hospitaler i Vietnam selv på stats institutioner.
 
Efter et tiltrængt bad har vi fået morgenmad, og skal om ikke så længe en tur til det lokale marked. Victoria vil gerne have en lokal vietnamhat, så det skulle nok være muligt at finde en sådan på markedet.
 
Hoa Binh 17:18
 
Vi er nu kommet til hotellet i Hoa Binh, og jeg og Pernille har været i bad for 2 anden gang i dag.
 
Vi havde en god og interessant tur til det lokale marked, der var alt fra rottefælder til saltede fisk og grisetæer. Vi købte nu ingen af delene, men noget frugt, et par køkkenknive og nogle vietnamhatte. Der efter gik vi ud for at se de sorte thaiers landsby. Den var meget lig alle andre landsbyer vi ser, men Thanh gjorde os opmærksom på at for 2 år siden havde de ikke rindende vand i landsbyen, men har nu fået installeret et fælles anlæg. Pernille og jeg gik en rundtur med Thanh, der blev andet viste os et meget flot nybyggeri, hvor håndværkerne gerne ville byde os på frokost, men vi afslog høfligst da vi skal tilbage til hytten og have frokost.
Vi så på de til landsbyen tilhørende køkkenhaver og kom hen over et indtørret flodleje, hvor Thanh forklarede at i regntiden stod landsbyens beboer og vaskede guld og rubiner ud, der blev ført med floden oppe fra bjerget.
 
Fisk på markedet. Vi går hurtigt forbi. På vej ud til de sorte Thaiers landsby.
Vi blev kørt tilbage til hytten, da vi alle syntes det var svedendes varmt, så det var helt rart at kunne køre tilbage med en air conditioneret minibus. Victoria havde nok under alle omstændigheder nægtet at gå tilbage, og hendes smil brød da også frem da hun hørte vi ville blive kørt tilbage.
 
 
Det lokale forsamlingshus i Thai landsbyen. Et klassisk pegetbillede af de lokale køkkenhaver.
Efter frokost slappede vi lidt af og Victoria og Mads gik på firbenjagt, og fangede såmænd en gekko som behørigt blev puttet  i en flaske hvor i vi borede lufthuller, og så gik Victoria og Mads på fluejagt.
 
Gekko i flaske. Pernille i hængekøje.
 
Vi kørte til Hoa Binh, hvor vi efter 1½ times kørsel var fremme ved hotellet. Thanh gik ud og skaffede en bold og så spillede vi lidt smørklat nede foran hotellet.
 
Lige nu slapper vi bare af inden aftensmaden som vi har besluttet at indtage her på hotellet, gekkoen har det fint og Victoria, Mads og Thea holder øje med gekkoen.