Vi kører til Mai Chau.
 
 
Trafik på vej ud af Hanoi Vi kigger på silkefremstilling
Hanoi 8:15
 
Vi har pakket og venter nu på at guiden kommer med minibussen, der skal køre os til Mai Chau.
Vi havde en god aften i går hvor vi fik en udmærket middag og efterfølgende var til vanddukke teater, Det var meget interessant, flot, men trættende og høj musik, der godt kunne få vækket dem der lige skulle have en blund ind imellem de mange numre.
Pernille fik fat i Mrs Ha, og der er arrangeret familie besøg på børnehjemmet når vi er der ude.
 
Mai Chau 17:13
 
Lige nu sidder jeg og Marie-Louise og får en øl og en cola, mens der laves matematik og nu kommer Pernille og støder til med en sudoku da hun opdager det udmærkede arrangement vi har fået iværk sat.
 
Vi kom fint fra Hanoi, og begav os ufortrødent gennem den obskure trafik i vores minibus, med chauffør og guide.
 
Silkeorme ( guf til Chap) Den lokale rasteplads
Vi gjorde et stop i en lille landsby/bydel, hvor der fremstilles silke og vi så den interessante proces, fra larve -> puppe -> silke. I denne bygning blev der spundet og vævet og hvis de danske arbejdsmiljø kontrollører var kommet forbi, var fabrikken blevet lukket med det samme. Afskærmning var ukendt og larmen fra vævene ganske overdøvende. Selve vævene blev kørt med hulkort, så arbejdet bestod i at skifte tråden i skytten, og kontrollere at vævningen blev som den skulle.
I tilknytning til fabrikken var det et lille udsalg, hvor vi benyttede den næste halve til hele time på at finde forskellige gode sager. Vi fik et par skjorter til mig, lidt textil til Pernille, et halstørklæde til Victoria, og en meget flot Vietnamesisk kjole til Marie-Louise.
 
Vi kom igennem både fabriksbesøg og trafik uden skrammer og jo mere man kommer ud på landet jo mindre bliver trafik intensiteten, men ikke den surrealistiske måde trafikken afvikles på. Hornet er åbenbart det meste brugte instrument på et hvilket som helst motoriseret køretøj i Vietnam.
Undervejs kom vi igennem Hoa Binh, som vi vender tilbage til i morgen eftermiddag, og herefter går det op igennem bjergene. De er utroligt smukke med meget stejle sider, og vores guide forklarede at det skulle være de samme formationer som i Ha Long Bay. Vegetation er grøn i den farve som karakteriserer en dansk sommer og ikke de spæde forårs farver, risene er plantet ud og bønderne har travlt på markerne med gødning, pasning, vanding og hvad der eller skal gøres på en rismark. Arbejdet på markerne er hårdt manuelt arbejde, så her har teknikken åbenbart ikke gjort sit store indtog.
 
Der smages på sukkerrør En af de lokale handlende med sticky rice
Undervejs gjorde vi holdt på toppen af en bjergryg, hvor der sad nogle kvinder ved en lille rasteplads og solgte forskellige fødevarer til de lastbil chauffører der kom over passet. Vi fik at vide det var Mongkvinder, og fik prøvet sticky rise, som er ris kogt i bambusrør og friske sukkerrør. Sukkeret var så sødt at Victoria ikke kunne lide det og da kvinderne hørte at hun var født Muong fik de sig en hyggeligt latter over at hun ikke kunne lide denne specielle lækkerbisken. Til gengæld vil jeg godt anbefale sticky rise.
 
Vi ankom til hytten som er en del af et større turistkompleks, så helt så primitivt som Marie-Louise havde frygtet er det ikke. Vi fik anvist vores pladser på 1 sal, Hanne er ikke så begejstret for trapperne, men hun er jo sej, så vi skal nok få det til at gå.
 
Sovesalen i May Chau uden myggenet Og med
Gulvet er lavet af bambusstave man kan kigge igennem, og Victorias første kommentar var om det mon kunne holde. Jeg forsikrede hende om at det kunne det, så jeg trådte og inden for og ... intet hændte så Victoria turde også godt. (guiden hoppede på gulvet så ja, gulvet er sikkert)
Området er meget smukt med rismarker lige uden for vinduerne. Vi har set firben gået en god tur med guiden og blandt andet fået at vide at de kan bygge husene så store selvom de ikke rige, i det de har lov til at tage materialerne gratis, men ikke må sælge dem, men kun bruge dem til privat brug. Når man kommer bort fra frøernes larmen er her meget stille et par enkelte fugle men ellers ikke megen lyd.
 
Der er ikke så langt tid til maden, Victoria leder efter firben og frøer sammen med Mads, Marie-Louise har haft et par kommentarer til beretningen som er blevet ført ind og alt i alt det bare rart at slappe af og eventuelt lade tankerne flyve.
 
Det er tid at sige godnat Og så skal vi sove Victoria!